1… 2… 3… BUNGEE!!

Damen foran mig tager de foerste forsigtige skridt ud paa afsaetsrampen, hvorfra de lange fald skal foregaa. Panikken i hendes oejne er ikke til at tage fejl af, og hun begynder hysterisk at svinge med armene, og kommanderer skrapt til instruktoeren, at hun gerne vil tilbage. Efter flere mislykkedes forsoeg paa at overtale hende til at hoppe, er hun for alvor ved at gaa i chok. Efter et sidste kig ned i dybet, lykkes det hende at komme forbi manden med noget besvaer og  tilbage at sidde paa baenken i sikkerhed fra reb, ivrige instruktoerer og kvalmende hoejder. Dette vil virke lidt som et lille “rip off” fra pigernes lommepoeterne.dk, men det er hvad jeg oplever i de skaebnesvangre sekunder foer end, at det pludselig er mig, der staar paa afsatsen. Denne lille episode er bestemt ikke at foretraekke, foer du selv skal kaste sig ud i endnu et hovedloest stunt, som din krop de sidste 3o minutter har gjort alt for at forhindre dig i med midler som usvigelige tissetrang, rysten paa armene og en skrigende indre stemme sigende: “DETTE ER VANVID MALTHE, SAA STOP DOG!”. Det lykkedes mig dog til sidst at overbevise min krop om, at nu da jeg alligevel skulle doe, kunne jeg vel ligesaa godt nyde de sidste smertefulde sekunder. Tanker som “knaekker rebet monstro?”, “er jeg allerede paa vej imod helvede?” og “For satan jeg skulle vaere gaaet paa toilettet foer det her”, naar at passere igennem mit hovede med lynets hast, da jeg har taget hoppet ud over kanten, faldende ned i et frit fald. Faa sekunder efter finder jeg mig selv dinglende over en soe med utallige meter ned, fuldstaendig roed i hovedet, bandende og svovlende paa dansk, til stor begejstring for det ivrige publikum, der klapper i deres haender og griner paa livet loes, over mine uforstaaelige raab med smaa passager af ”FUUUCK” indimellem. Da jeg omsider havde fast jord under foedderne igen, var det da ogsaa svaert at faa armene ned – og det stadig smilende publikum bliver vidne til en lille rocky-dans med akkompagnerende nynnen af “Gonna fly now”.

Her mindre en en time senere, taenkte jeg, at i lige skulle beriges med oplevelsen, mens mine haender stadig er rystende og underbukserne fugtige. Jeg befinder mig pt. i Cairns, det sidste stop for min rejse. Cairns er en frygtelig turistby, der ligger i det nordlige Australien (den varme del), solen og fugtigheden udgoer en doedelig kombination for finhudede mennesker som mig (Jeg ved du er medlem af klubben, Peter Og Anders, du skal bare holde kaeft). Jeg sagde farvel til Ditte i forgaars, og har da allerede formaaet at goere alle de frygtelige ting, hun aldrig ville have givet mig lov med hendes utrolige jyske facon. Eksempelvis lykkedes det mig at miste den nette sum af 50 dollaren i det lokale Casino (der tydeligvis kunne maerke min skarpe tilstedevaerelse, lugt og Gus Hansen-gener, og derfor gjorde alt hvad de kunne, for at faa mig til at tabe). Udover dette maerker jeg lige pludselig igen manglen af en madlavende kvinde i mit backpackerliv. Man skulle tro, at dette resulterede i, at jeg selv kastede mig ud i kulinariske eksperimenter som pasta og tomatflydende sager, men da mine madlavende haender ikke engang ville vaere i stand til at slaa en flue ud af kurs med en grydeske, er det endt med at alle pengene ryger paa fast food igen.

Jeg fik foruden det ordnet noget haederligt arbejde for foerste gang i to maaneder! (Ikke daarligt, vil jeg selv mene). Bedst som jeg sad og kogte paa hostellets veranda med en halv banan i munden, kom en dame gaaende forbi og spurgte, om jeg ville hjaelpe hende med lidt forfaldende arbejde. Efter en halv times arbejde (Bare rolig drenge, det er ikke, hvad i tror .. saa laenge holder jeg slet ikke) der bestod af flytning af nogle kasser af brochurer, var jeg intet mindre end en snorkeltur til en vaerdi af 150 australske basseoerer rigere.

 Med denne lille fantastiske livsnyder historie vil jeg takke af for denne gang. Vi ses jo snart derhjemme! (Ganske rigtig var min profeti om telefonen i hustannden pa Fuglebakkevej 78 uden min tilstedevaerelse rigtig. Jeg har nu proevet at ringe flere gange, men det lader til, at alle telefonerne er uden for Rolfs haandsraekkevidde )