Oem i bagen!

 Jeg vil med det samme undskylde for soergelige stavefejl, lange kedelige passager og saetninger, der lige gyldig om du laegger dem paa langs eller hoejkant ikke giver nogen mening. Her sidder i sikkert og taenker, at det da egentlig er hverdagskost paa min blog, men jeg er lige blevet udsat for en 15 timers lang bustur, der kunne faa selv en bagstiv koala bjoern til at vende sig i grenene.

Efter mit hovedloese stunt i Byron Bay, var Brisbane naeste og sidste stop paa den endeloese perleraekke af steder jeg havde vaeret foer med Marie-Louise og co. Gensynet var dog ikke helt saa smertefrit som sidst; tingene gled ikke ligefrem som smurt i papaya.

 Fra Brisbane var turen planlagt videre med det samme mod Rainbow Beach, hvor vi havde booket en 4×4 (landrover) tur paa Fraser Island, hvor vi skulle vaere allerede naeste morgen. Dvs. at vi havde skullet op tidligt og fange en bus i centrum af Brisbane, en ting der ikke gaar godt i spaend med at have bestilt 2 naetter paa et hostel med 1 times togturs afstand fra byen. Normalt ville en enkelt opringning have vaeret nok til at aflyse denne katastrofe, men receptionisten var ikke ligefrem modtagelig overfor venlige ord eller et par minutter senere hen i samtalen en fandens masse danske bandeord. Han haevdede haardnakket, at vi havde booket hans senge i over et par timer, og det derfor var umuligt for ham, at faa dem afsat igen. 60 dollars fattigere begav vi os videre mod mit gamle  hostel, hvor det imod alle odds baade lykkedes os at faa fat i min mobil og et par senge. Mit i al denne rus af lykke blev vi dog samtidig grebet af St. Paddy’s stemningen og et par oel roeg lidt for hurtigt indenbords, og vi glemte alt om vores tidlige busafgang naeste morgen. Da vi omsider kom  i tanke om busturen, var alle pladserne i bussen bookede og vi stod til at miste hele vores arrangerede tur. Saa! Loesningen var ganske simpel, men samtidig utrolig smertefuld. Naeste morgen maatte vi staa op intet mindre end kl. 5 efter Paddy’s og ganske bagstive traeske ned mod busstationen. Af uransagelige aarsager lykkedes det os dog med dansk charme og blinkende oejenvipper at komme med paa bussen (Det har muligvis noget at goere med, at jeg spaendte musklerne lidt ekstra, da vi spurgte. Jeg kunne se, at buschauffoeren havde et godt oeje til mig).

 Lettere alkoholmedtagede steg vi dog ud af bussen i Rainbow Beach for at begive os videre paa vores eventyr. Som sagt bestod dette i Fraser Island, verdens stoerste sandoe, der med smukke indlandssoer og vidtstrakte oerkenlignende sandlandskaber skulle blive springbraettet for en tur i firhjulstraekker med 11 spaendte og eventyrlystne mennesker. Og saa var der lige sand. Og saa lidt mere sand. Det kan faktisk ikke beskrives, hvor meget sand der er paa en oe, lavet af sand. Vores mad delagtigegjordes gerne med en smule sand, og hvis man i et uforsigtigt oejeblik kiggede vaek fra sin oel, kunne man da ogsaa forvente en sandet slurk. Generelt kom der bare sand ind steder paa kroppen, man ikke engang vidste fandtes - Har i nogensinde hoert om “navlen” ??.  Jeg fandt senere ud af, at sand foruden det heller ikke er fordoejeligt, saa i min verden vil ordet “sandkage” ny have faaet en ny og grusom betydning. Naar man normalt taenker paa sand, er det oftest som fint og bloedt, men koereturen i dette helvede var alt andet end dette – Man kan med rette sige, at vores gruppe bogstaveligt talt blev rystet sammen bagi, da vi gang paa gang maatte skrige “WAASH OOOUUUT!”, naar vi med 60 km/t for over et vandloeb paa op til en halv meters dybde. Herefter kom campingmomentet paa sin plads, og for foerste gang paa turen skulle jeg rent faktisk lave noget selv. Det er ellers hidtil lykkedes mig at bestikke mennesker for de mest basale tjenester: Det lykkedes mig f.eks. at faa vasket mit toej og foldet det sammen for soelle 5 dollars og et stort smil. Saa let skulle det dog ikke vaere, naar Ditte var i mit selvskab og med spejderordre blev jeg kommanderet til at vaske op og saette telte op. Naar aftenroen lagde sig over oen, og vi omsider lettere oemme i rumpetten kunne stige ud af vognen, var det tid til druk og festligheder. Her blev der ikke givet for lidt, og blandt andet vores konstant umaadeligt stive svenskerpige kunne fortaelle historier om, hvorledes hun havde formaaet at give et blowjob paa hesteryg (vi var lidt i tvivl, om det rent faktisk omhandlede hesten eller en person) og den kommende dag maatte lave “The walk of shame”, da hun vidst ikke havde vaeret i stand til at finde tilbage til sit eget telt den forrige nat Desuden moedte vi oens farligste beboer, en vild hund kaldet en dingo, men vi havde taget vores forbeholdsregler og laert hvad man skulle goere. Saa vi gjorde, hvad vi havde faaet besked paa: Daekkede vores nipples med krydsede arme og haabede paa det bedste. Ja, det er aabenbart maaden, man skraemmer vilde hunde vaek paa, muligvis fordi de doer af grin? Paa denne maade fik vi tilbragt 3 hyggelige dage og indtaget intet mindre end 8 Goon-beholdere og 40 oel, og havde generelt en “GOOOD TIIIMEE!”, som vores guide med meget kliche-agtig stemme blev ved med at gentage dagen foer vi skulle afsted.

Jeg er dog desvaerre ked af, at maatte meddele jer, at i ikke selv skal regne med at have nogen chance for at opleve Fraser Island, da den nok er fjernet fra landkortet nu. Intet mindre end 80 brasilianere var nemlig paa krydstogt igennem Australien og efterlod sig i sandhed et spor af doed og oedelaeggelse. Da vi traette vendte tilbage paa vores hostel efter den sidste koeretur, blev vi moedt af et andet Rio De Janeiro. Sambamusik, dansende brasilianere og store vibrerende numser var alt hvad oejet moedte. Allerede kl. 6 naeste morgen maatte vi da ogsaa staa op til hornmusik og trampende foedder, da festen aabenbart knap nok var begyndt i deres verden. Jeg gruer for den ene gruppe af svenskere, der skulle afsted. Skraekken bliver for dem ikke vilde dingoer, fluer, edderkopper eller andet snask, snarere hvor mange brasilianere de skal skubbe til side i teltet foer de kan komme til at sove.

 Med denne lille t(r)aetskrevne passage vil jeg takke af for i dag, jeg haaber i baerer over med mig. I morgen staar den paa Whitsundays, hvor der skal snorkles og omsider slappes af. Til naeste gang, hyg jer!