Hoejt at flyve, dybt at falde

It’s a bird … ? It’s a plane .. ? No! … it’s … it’s .. It’s Super Malthe!

I har foer ment, at mennesker som Indiana Jones og James Bond var seje, men nu kan i godt begynde at tilbede jeres nye eventyrsidol nemmelig ingen ringere end mig! Jeg besluttede mig nemlig impulsivt for intet mindre end at kaste mig ud fra et fly i gaar (Kun med protester indvilgede jeg i at faa faldskaermen paa, men de ville ikke acceptere min teori om, at jeg var en “Born Tank”). Det forholdt sig saadan, at jeg havde en lille snak med Christian faa timer forinden, hvor han tilfaeldigvis naevnte, at pigerne nu havde proevet at skydive. (Jeg har senere fundet ud af, at de kun hoppede fra 12.000 ft. (Nej, jeg har heller ingen anelse om, hvor meget en fod er )  hvorimod jeg begav mig ud i de svimlende 14.000 ft., saa ja Marie Louise, jeg er sejere end jer!) Jeg havde fuldstaendigt glemt alt om dette, som jeg ellers havde svoret overfor mig selv at jeg ville proeve, saa jeg i det mindste havde en “wauw”-oplevelse med hjem i tasken. Afrejsen fra Byron Bay hvor det hovedloese stunt skulle foregaa var ellers planlagt til at ske faa timer efter denne opdagelse, men paa grund af den pludselige trang til at faa luft under vingerne var der ingen vej udenom at rykke afrejsedagen. Faa timer efter fandt jeg mig selv siddende frossen af skraek med en udspringsdragt paa, efter at have faaet hvad der svarede til 1-2 minutters introduktion til springet. “Okay you try to do like this .. m’yaeh … and then this .. m’yaeh .. Ok, you are ready to jump, let’s get started!”. Som i senere kan se paa den DVD jeg fik optaget af galskaben, proevede jeg at holde en cool facade, som snoed baade mig selv og de andre, der imponerede kom hen og spurgte mig, hvor mange gange jeg havde sprunget foer. Jeg var forvisset med garanti om, at jeg skulle doe og vaere den 1 ud af 10.000 der omkommer i forsoeget paa at springe, men skuespillet holdt paa jorden lige akkurat stand. Det krakelerede dog med en slagkraeft, der ville have faaet selv Mr. T til at rynke paa naesen, da jeg sad med benene dinglende udenfor flyveren med intet andet end skyer og luft under mig. Jeg proevede nervoest at spoerge min udspringsmand, om han kunne gentage en sidste gang, hvordan jeg skulle goere, men svaret fra den B.S. Christiansen haarde mand loed prompte: “I’ve told you twice now, boy. We do this, and you do what you’ve been told!”. Og med den kommentar forlod vi flyveren og jeg fandt mig selv i et 70 sekunders frit fald, fra hvilket jeg ikke kan huske andet end et panisk forsoeg paa at skrige, der dog blev slugt af luften der bragede ind i munden paa mig. Af uvisse aarsager lykkedes det mig at overgaa doeden og faldskaermen foldede sig efter de 70 sekunder fint ud og fik mig bragt i sikkerhed paa jorden, hvor jeg kun var i stand til at sige et ord: “Fuck!” og derefter give jorden et lille kram for den nyfundne sikkerhed. Med stadig 2 arme og 3 ben (:D) kan jeg da kun slutte af med at sige: “Hvem roertee mig foerst?!”

(Om ikke andet vil i blive imponerede over den vanvittige elastisitet minde kinder var i stand til at udfoere under faldet og undre jer, hvordan en ellers saa flot fyr kan se saa grim ud, naar i ser min DVD).