Byron Bay? Skulle det nu vaere noget nyt?

Med vaade oejne og blandede foelelser, maatte jeg omsider til at komme videre fra “Billabong Gardens” aka. Tyskernes Hoejborg og begynde min rejse. Startskuddet paa dette blev Ditte’s ankomst til Sydney. Med dette roeg min ellers saa gode selv-undskyldning om at “jeg da godt lige kunne blive bare een ekstra dag, nu hvor jeg alligevel ventede paa Ditte” (Nej jeg er ikke handlingslammet, bare bevidst om mine sociale interesser i et andet land @ Christian og andre bespottende sataner !) i Billabong Gardens herlige hyggen med mine nyerhvervede gode venner. Ditte er en jordbunden jysk pige, der har sine meninger og ved, hvad hun vil – i sandhed et godt modstykke til mig og en fantastisk drivkraft at have med (!).

Saa allerede da hendes gratis hoteldages ophold i Sydney ophoerte, fik hun mig omsider revet ud af min bongrus og sendt os paa en 8 timers lang bustur op af kysten mod Port MacGrizzle. Det hed byen selvfoelgelig ikke, men paa trods af alenlange studier af navnet paa denne by, er det endnu ikke lykkedes mig at udtale det korrekt en eneste gang til alverdens folks irriterende morskab. Morskaben var dog desvaerre begraenset til bynavnet, da det eneste der havde aabent efter 9 i denne intetsigende lille havneby var det lokale supermarked – som dog til gengaeld havde aabent helt til kl 12. Welcome party people!! Ditte og mig proevede forgaeves at starte en lille madfest herinde, men eftersom der kun var en splejsede og let bebumsede medhjaelpere tilbage derinde, blev det ikke til saa meget.

Videre gik turen saa til Byron Bay, der jo efterhaanden er en gammel historie for mig. Det var lidt mystisk at saette sine ben i turistbyen endnu engang. Uden at komme til at lyde alt for romantisk og emotionel lykkedes det hele tiden smaa smilende Marie Louiser, Christianer, Julier og en enkelt Luciano med en joint i munden at poppe op i min hukommelse, og mindede mig om vores gode tider sammen. Men midt i al denne sentimentalitet er det nu dejligt at komme vaek fra Sydney’s larmende gader, og bare kunne slappe af paa den dejlige strand og virkelig proeve at opnaa noget haardtoptjent farve. Indtil videre er missionen fejlet fatalt og Ditte’s australiens-jomfruelige arme tyder allerede paa at overhale mine. Fanden tage min lyse teint! Jeg giver dog ikke op endnu, som jeg siger til mig selv – hellere komme hjem og faa hudkraeft som 30 aarrig end at indse, at jeg ikke er i stand brun Det er ogsaa allerede lykkedes mig at faa et par venner paa det nye hotel, mest markant er dog “George”, eller som han ogsaa kalder sig selv “Nosseloese ynkelige mand”. Paa trods af hans halvfjerdsaarige gamle legeme og manglende taender, har han ikke opgivet jagten paa flotte blonde skandinaviske piger. Da vi ankom paa hostellet idag sad han og troende paa terrassen med hoejtblaesende toner fra “Air” af Johan Sebastian Bach, og soergede over hans indtil videre frugtesloese jagt. Han havde proevet at invitere flere piger ud paa middag, men havde kun modtaget afslag. Desuden kunne han fortaelle om hans punani-rige ungdom i halvfjerdesernes London, hvor pigerne faldt for hans rige og veltraende foedder i antal som selv de irriterende myg paa verandaen ikke kunne hamle op med. Min mission er nu at proeve at finde en villig pige til ham, men jeg tror bestemt, at det bliver en besvaerlig process.

Forgaeves har jeg endnu engang forsoegt at uploade mine billeder, men det lader til at mine magiske computerfingre har forladt mig hernede. Og til alle jer tvivlere, mere specifikt Anders Helt-Lund, saa har jeg rent faktisk koebt et kamera, der pt. bugner med en masse fantastiske billeder. Der bare desvaerre ser ud til at vaere fanget paa mit memory-card til jeg kommer hjem. Det lader til at vaere lykkedes en eller anden memory-card uploadnings-terrorist at vaere kommet mig i forkoebet med faa sekunder paa hvert eneste hostel, siden jeg kan se, at det har virket for utallige andre. Turistbilleder med badende babes og nuttede koalabjoerne er plastret paa baggrunden og ligger gemt overalt.