Jeg er da egentlig kulturel!

Nej sateme nej! Den tanke opstod i mit hovede i morges, da jeg rent faktisk huskede en kulturel oplevelse, jeg havde begivet mig ud i. Paa min foerste alene-dag vandrede jeg ganske rigtig gennem byen, som jeg havde skrevet i forrige post, men jeg havde et fast maal – “Museum of contemporary Art”. Og sagt med det samme, det var ikke bare en fed oplevelse – naeh nej! Det var intet mindre end den stoerste gang lort, jeg nogensinde har udsat mine sarte kunstneriske oejne for. Her kunne de ikke praesentere flotte Da Vinci-billeder, ej heller bare normal semi-paen kunst. Da elevatordoeren sagde pling og doerene gik op, blev jeg imoedekommet af intet mindre end en regnbuefarvet vaeg! Hold da op taenkte jeg, sikke en fresh start, men da jeg senere fandt ud af, at vaeggen rent faktisk var halvdelen af udstillingen, var tilfredsheden knap saa stor. Som den store kunstneriske ekspert jeg nu engang er, var min toleranceterskel selvfoelgelig stoerre end som saa. Livligt begav jeg mig videre til naeste rum, der viste sig at vaere den resterende del af udstillingen. Nogle kunstnere er provokerende eller revolutionerende andre er simpelthen bare latterligt fattige i deres ideer. Det den selvudraabte geniale mand (En monitor stod i hjoernet med hans glade fjaes smilende og fortaellende om udstillingen) havde praesteret var at male 20 kopier af det samme billede, og hoer nu godt efter! Saa havde han sku drejet dem en smule for hvert nyt billede! Men var billedet saa ikke meget flot, taenker i nok? Nej! Jeg kunne sku have lavet paenere i paint! Billedet var fucking fire farvede firkanter! Rasende stormede jeg ud, mens jeg skrev hoejlydte kunsttermer paa fransk til receptionisten. Jeg ved godt, at jeg ikke skal skaere alle museer over en kam, men med hensyn til den her oplevelse fik jeg ret i, at nogle af dem i hvert fald ikke er mere inspirerende end en nylagt hundelort.

Og saa lige til en lille positiv oplevelse. Forleden aften endte vi paa en karaokebar, hvor afskedsfesten for to hostelbeboere skulle afholdes. Normalt afskyer jeg denne form for underholdning, saa jeg havde da besluttet mig for at drikke mig en kaep i oeret og udholde smerten. Og ganske rigtig, som det altid haender sig paa disse steder, fandt een af de andre ud af, at jeg med min opgivende holdning da skulle proeve magien. Der gik ikke mange sekunder foer jeg rent faktisk stod med mikrofonen i haanden med en tysker ved min side og skreg til “99 Luftballons”, som jeg aldrig har skreget foer. Efter 3 minutters forpustende stoennen havde jeg det rent faktisk sjovt! Da en af de andre gaester senere opgivende sang med paa “Sexual Healing” var jeg da ogsaa den foerste til at danse ned paa podiet for at bakke ham op med den, har jeg siden hen hoert, frygteligste version af sangen nogensinde sunget. Godt nok blev jeg ikke doebt Malthe Gaye (Hvilket jeg egentlig ogsaa er meget glad for mht. endelsen), som Peter saa fint doebte mig Malthe Blunt efter en fra min side smuk sungen version af “You’re beautiful” Men! Jeg maa rent faktisk hive nogle af mine fordomme i land og give de skide karaoke-barer en lille cadeux. Med indtagelse af lidt fra sydvest udgoer de en ganske udemaerket underholdning