Gaa amok i Sydney! Det skal vaere vildere!

Modsat pigernes mangel paa livlige “party”-udfoldelser, har min sidste uge i hoej grad vaeret praeget af fest, farver, sprut … og lidt mere sprut, hvilket mine seneste indlaegs indledninger vist ogsaa har baaret praeg af. Det viste sig hurtigt, at min uge “alene” udformede sig i en lidt anden retning, end jeg havde regnet med. Som jeg saa malerisk beskrev i min panik-post, var jeg ret overbevist om, at den naeste uge indtil dagen, hvor Ditte-Maria ankom, skulle bruges alene i TV-rummet foran computeren eller fjerneren (TV-rummet paa backpackerhostels fungerer som stedet for fortabte rejsende, der sidder i en dagslang zombi-rokkende stilling og ser “Glamour” eller “Days of our life” indtil den sidste livslyst er suget ud af dem).

Jeg brugte min foerste aften og den foelgende morgen, efter afsendelsen af Christian og pigerne, paa lige at vende mig til at vaere en lille men veltraenet dansk teenager i en stor stor by uden venner, bekendte, usynlige venner eller andre at tale med. Da jeg naaede tilbage til mit hostel efter en lang vandretur i indre Sydney-by, var mit sociale batteri omsider opladet, og jeg gav mig i kast med at socialisere. Det gik da ogsaa hverken vaerre eller bedre end, at jeg moedte to tyske fyre ved navn Henning og Adam. Begge var lige ankommet til Sydney for at studere, og var i grunden udover hinandens selvskab ligesaa groenne bag oererne udi backpacker livet som mig. Vi faldt hurtigt i snak over vores klamme og desvaerre ret regulaere maaltid Pasta a la dolmio, og efter en halv times snak blev jeg inviteret med til en privat fest, de havde tiltusket sig adgang til.

Vi besluttede os for at varme op sammen, og her brillerede jeg ved at beslutte at vores penge skulle gaa paa vodka og juice. I teorien en god ide, og jeg kunne da heller ikke goere for, at juicen aabenbart viste sig at vaere koncentreret og skulle blandes med 5 dele vand. Problemet havde ikke vaeret stort, hvis det da ikke forholdt sig saadan, at da vi fandt ud af skraekscenariet befandt vores vodka sig mageligt nede i juice-flasken. Vi proevede op til flere gange at indtage den naermest aetsende blanding, men vores maver gik i strejke efter blot faa taare. Uden vodka var vi da ogsaa alle tre lige ved at vende om paa stedet, da vi ankom til festen, der tog plads i en fasionabel lejlighed i en gigantisk skyskraber med receptionsmand, automatiske elevatorer og marmor paa gulvet. (Isaer de automatiske elevatorer forvoldte os store problemer, og den store tyrkisk-skrigende receptionsmand var bogstaveligt talt ved at smide os ud foer vi til sidst opgivende overfor systemet blev hentet i lobbyen af ejeren af lejligheden). Der blev ikke gaaet stille for sig med doerene, og med udsigt over hele byen blev jeg introduceret for kinesisk tequila (vandmelon og groent, staerkt snask istf. citrus og salt), goon (deres frygtelige vin-erstatning, hvis smag forbedres af aeg, fisk og andet klamt stads) og en masse underlige mennesker fra alverdens lande, der hver havde de mest syrede eller roevkedelige historier at fortaelle. Da der var en asiater tilstede skulle der selvfoelgelig tages billeder af herlighederne, og det lykkedes mig efter en lille snak om Sydkoreas politiske situation og Starcraft at lokke ham til at sende mig billedet:

(Jeg undskylder for det lettere fjogede look, men jeg var ret glad paa det givne tidspunkt)

Da festen ved en 2-tiden var ved at naa sin slutspurt og mine oevre oejenlog hang lidt, var aftenen dog langt fra slut. Foerst kl. 5 kunne jeg stille mine traesko paa hostellet, efter at vaere blevet slaebt med til en stor club paa havnefronten, hvor der skulle danses til mine foedder i til sidst skreg “Nicht mer!” og stormede hjem. I denne vilde Ibiza “let’s get the party startheeed! fortsatte resten af min uge, der stod i festens tegn og den eneste kulturelle oplevelse bestod i observationen af, hvor meget alkohol de australske drenges maver kunne indeholde, og deres pigers udseende i kontrast til vores skandinaviske skoenheder.

Jeg vil ikke beskrive hele min uge i naergaaende detaljer, da i gerne skulle holde jer vaagne til slutningen af posten (isaer Marie Louises mor, der har kommenteret min fluekneppende detaljegrad), saa i kort version: Ugens party-program stod paa gigantisk studenterfest paa University of Sydney (Hvis i tror i har set “the universitetsfests” i de amerikanske film, tager i grusomt fejl foer i har vaeret her. Der var svedende noerder, smukke piger, men vigtigst af alt – MASSIV DRUK – overalt!), Kellys (den lokale bar, hvor afskedsfesten for to hostelbeboere blev afholdt) og bare generelle byture.

Rettelse:  Jeg glemte dog en “lille” begivenhed, som vaere sig Mardi Gras den stoerste fest i Sydney paa aarsbasis, som fejrer de homoseksuelles frigoerelse med en massiv parade og fritgaaende bryster og dillere. Der blev ikke sparet paa noget her, halvnoegne maend og kvinder klaedt ud i al verdens farverigt kluns eller for maendenes vedkommende sparsomme gstrenge, saa de kunne vise deres pakker frem til andre interesserede maend. Jeg behoevede dog ikke mere end et par timer her, saa havde jeg faaet nok af de naaergaende maend og kvinder, der ikke havde noget imod at placere deres svedige kroppe skraemmende taet paa min. Henning der viste sig at vaere lidt af en homofob befandt sig heller ikke godt i de hoejtgaaende vande af brysthaarsbarberede maend, og vi traeskede lettede hjemaf efter dette homo-helvede. Men med den lille oplevelse i baggagen, skal i ikke komme her og sige, at jeg ikke har udfordret mig selv kulturelt!

Tilbage paa hostellet skulle jeg ikke bruge mange flere sekunder paa at fundere over mit liv alene, da stedet haenger sammen som et stort college. Vaerelserne er kun et opholdssted for sovende, og de sociale omraader er som regel fyldte med livligt drikkende og pokerspillende mennesker. Efter 2 dage kendte jeg alle mennesker her, der representerer en bred vifte af farverige mennesker. Den irske Canadiske boesse keith der med sit farverige haar tydeligt goer opmaerksom paa sig selv, skotten Ryan som ingen er i stand til af forstaa, den hashrygende italiener Federico der er saa glad for dansk humor, at han klasker sig paa laarene, hvis jeg bare siger hej – og saadan kunne jeg fortsaette i en uendelighed. Al denne bravour af menneskemoede affoedte ogsaa op til flere strandture, barbeque og ryge-ture i parken (Bare rolig mor, jeg kunne aldrig finde paa den slags), biograf und so weiter (Stolt kan jeg sige, at det I det tyske fort er lykkedes mit tyske at udvikle sig en begraenset smule). Det er naermest som at vaere med i et friends afsnit, hvis man bare ganger personantallet med 10, men stadig holder fast i de skoere historier. Nu vil jeg ikke beskrive mere her, da jeg naermer mig ordgraensen, men jeg har mange med i posen, og der er virkelig INGEN begraensning i, hvad folk har oplevet – og det indebaerer alt fra lede skader og raedbraekkede rygge, dropbears (arrige koalabjoerne) til syn ind i svenske pigers underliv og andre mystiske ting. Det lykkedes mig ogsaa at overtale et par gutter fra hostellet til at hoppe med paa computercafe, (til alle de andre pigers store forargelse) men det er herligt at vide, at der er masser af medsvorne noerder derude. Generelt har det vaeret en super fed uge, og hvis nogen af jer nogensinde forvilder jer forbi New Zealand er mit raad helt klart: Tag til Billabong Gardens og gaa amok med besoegende rockbands, weirdos og feststemning!

For at besvaere de naervoese (bedste)foraeldres spoergsmaal sover jeg ganske udemaerket i min dog alt for lille koejeseng, hvor mine taer ivrigt kaemper imod metalgitteret i enden. Det haender dog, at jeg vaagner ved maerkelig lyde, fulde menneskers bragen ind i skabe eller “splat”-lyden naar indholdet af Joz’s mave for femte gang rammer gulvet efter en voldsom tur i byen. Hvad angaar min oekonomi: Jeg har ikke spenderbukserne paa, men der er heller ikke nogle smalle steder (endnu i hvert fald .. jeg har ikke lige noget eksakt overblik over min oekonomi, men jeg skal nok klare mig Det lykkedes mig at rive de andre rundt i poker, saa hvis jeg bare kan holde min streak koerende, satser jeg paa at komme hjem med flere penge end da jeg tog afsted ) Det skrider fremaf paa madfronten, og jeg har nu paa egen haand vaeret i stand til at kokkere baade spejleaeg og kotelleter – Hold da op! Pssst.. ikke noget med at fortaelle det til Rolf eller Nina, de skulle noedigt faa gode ideer!!! Mange hilsner fra en rent faktisk lettere solbrun!! Malthe, der nu vil begive sig ud i sit foerste moede med pigen fra det jyllandske. So long suckers!